Ved de to workshops er der også arbejdet med de udfordringer og svagheder indbyggerne oplever ved byen i dagligdagen. Sammen med kortlægningen af kvaliteter peger udfordringerne hen mod de største potentialer for at forbedre byen og styrke den positive udvikling.
De udfordringer og svagheder, der der blev prioriteret ved workshoppen som grundlag for byens største udviklingspotentialer fremgår af kolonnen til højre.
Sammenhængskraft for en samlet by
- Byen mangler en synlig midte som ramme for handlen - et torv eller lignende byrum der også kan tilgodese færdslen, opholdet og det sociale møde til fods
- Især de unge mangler nogle ordentlige mødesteder.
- Der mangler et ordentligt og sammenhængende stinetværk i byen, ikke mindst mellem bydelen Provstlund og resten af byen, og bedre vejvisning/formidling af eksisterende stiforbindelser.
- Bred bekymring for at hastigheden i byens vækst ikke styres tilstrækkeligt, og at investeringerne i offentlig service, sti- og vejforbindelser, natur og grønne områder ikke følger tilstrækkeligt med.
- Familier i byen oplever allerede nu pladsmangel på skolen, hallen og institutionerne
- Der opleves en manglende sammenhænghængskraft med Provstlund, først og fremmest på grund af den svage sti- og vejforbindelse. Det gør at man kommer hinanden mindre ved på tværs af bydelene.
- Især den ældre generation, der ønsker at blive i byen, oplever midtbyens mangel på lejeboliger og boalternativer til parcelhuset som en udfordring.
Trafiksikkerhed og hensynet til de bløde trafikanter
- Silkeborgvej opleves ikke som en bygade men som en meget bred gennemfartsvej udformet på bilernes præmisser. Der savnes forskønnelse og større tryghed for de bløde trafikanter, herunder flere fodgængerfelter og klarere adskillelse af cykelsti og parkering langs vejen.
- På større strækninger på f.eks. Bækvej, Langgade og Tværgade opleves manglende fortov som en udfordring for sikker færdsel for fodgængerne
- Flere stier og sideveje opleves som dårligt vedligeholdte og utrygge for cyklister bl.a. pga. mangelfuld belysning, belægning og dimensionering, f.eks. på Provstlundstien, Bryrupbanestien, Langgade og Skråningen
- Særligt omkring skolen og omkring krydset Silkeborgvej/Kørupvej opleves der manglende tryghed for de bløde trafikanter
Adgang til natur og grønne områder
- Bekymring for stiadgangen til naturen syd for byen i fremtiden, der opleves mangelfuld specielt efter lukning af Kørupvej
- Bekymring for adgangen til naturen mod nord hvis der udlægges nye boligområder.
Herudover blev der særligt givet udtryk for følgende frustrationer:
- Lukning af Kørupvej som vejforbindelse opleves at have mindsket sammenhængskraften med lokalsamfundet i den sydlige omegn
- Enkelte faldefærdige eller dårligt vedligeholdte bygninger langs Silkeborgvej skæmmer i bybilledet
- Mangelfulde forbindelser og adgangsforhold til Tamdrup Centret