Sønder Vissing ligger højt på kanten af et stort plateau. Lidt nord for byen mødes to store tunneldale med dybe sidedale der skærer sig ind i plateauet.
Ifølge landskabsudpegningen i Kommuneplanen fremstår de bærende landskabstræk særligt tydeligt, og området rummer særlige landskabelige oplevelsesværdier.
Mange vandrere, motionscyklister og naturelskere sætter pris på det kuperede og oplevelsesrige landskab.
Til sognet hører også Addit og Vorvadsbro.
Gudenåen løber gennem den østlige del af sognet inden den munder ud i Mossø.
En lokal arbejdsgruppe arbejder, i samarbejde med Friluftsrådet og Horsens Kommune, på at etablere en naturpark omkring Gudenåen.
Ved Addit er der en stor råstofgrav, der er synlig på stor afstand og giver en del tung trafik i området.
1. Vandrere i skoven. 2. Gudenåen. Foto: Kystlandet. 3. Udsigt fra Sukkertoppen