Søvind i tal

Demografi

Søvind by har efter kommuneplanens definition 997 indbyggere. Det er lidt mindre end i 2016, hvor den havde 1014 indbyggere. 

Befolkningssammensætningen er lidt atypisk. Andelen af 0-14 årige er med 15% den laveste i kommunen. Til gengæld er andelen af 55-64 årige med 14% den højeste i kommunen. Det kan måske forklares med, at der har været en meget begrænset tilflytning, idet det især er personer under 30 år, der flytter. 

Skoledistriktet rummer 1501 borgere, heraf 86 i alderen 0-5 år og 197 i alderen 6-16 år. Ifølge befolkningsprognosen vil der allerede i 2023 være 101 i alderen 0-5 år og fortsat stigende hvilket gør de eksisterende rammer for vuggestue/børnehave helt utilstrækkelige allerede nu. Ifølge prognosen vil aldersgruppen 6-16 år at stige til 238 frem til 2035.

Boligsammensætning

Også fordelingen af boligtyper er atypisk. Parcelhuse udgør 90% af boligerne, hvilket er den højeste andel i kommunen. Til sammenligning er andelen kun 67% i Hovedgård.

Der vil i de kommende år komme til at mangle seniorboliger, hvis segmentet 55-64 årige skal fastholdes i byen på lidt længere sigt. Det kan være tæt-lav boliger som privat udlejning eller almene boliger. Mange vil sikkert foretrække at blive i deres nuværende bolig, men andre vil efterspørge mindre lejeboliger, for at få mindre hus og have at vedligeholde. 

Grafer over befolkningssammensætning og fordeling af boligtyper i byer i Horsens Kommune.