Strategi

Strategien består af 6 indsatsområder.  Indsatsområderne er baseret på arbejdet i 8 lokale arbejdsgrupper, indlæg på borgermøder i Søvind og vidensindsamling og undersøgelser udført af administrationen i Horsens Kommune.  

Kort over Søvind med fokusområder som indgår i strategierne.

---

 

1. Attraktiv bykerne

Hovedgaden er byens ansigt udadtil. Der skal arbejdes for en mere synlig og indbydende hovedgade med udgangspunkt i visionens ord om mødesteder og bevaring af bygninger. Der er ønsker om bevaring og omdannelse af Mejeriet og istandsættelse af bygninger langs hovedgaden med udgangspunkt i visionen. Disse ønsker kan drøftes med ejerne i det videre forløb. 

I samarbejde med ejerne, bør der arbejdes på en bedre sammenhæng mellem Brugsens og Kroens parkeringspladser som et samlet byrum, i det omfang det kan forenes med de praktiske hensyn omkring tankstation, parkering og vareindlevering. På den måde kan der skabes et mere indbydende byrum. Der arbejdes med forskellige nedslag, hvor der kan indrettes med beplantning, bænke og belysning. 

Tre steder langs Haldrupvej, hvor der foreslås indsatser omkring forskønnelse. 1. Brugsen set fra øst. 2. Brugsen og OK-tanken set fra vest. 3. Kroen

 

2. Bæredygtig byplanlægning og flersidig vækst 

Søvind ønsker at udvikle sig med udgangspunkt i FN´s verdensmål. Det betyder, at byens bygningskultur skal bevares og de sociale fælleskaber skal styrkes.

Det betyder også, at eksisterende så vidt muligt bygninger skal bevares, istandsættes og energioptimeres, fremfor at de erstattes af nye bygninger. Der skal arbejdes med bæredygtig energiforsyning af eksisterende og nye boliger. 

Boligudbuddet skal være mangfoldigt og varieret. Data viser at langt de fleste boliger i Søvind er parcelhuse, og med den forventede udvikling i befolkningens alder og fremtidige hustandsstørrelser, er der behov for mere mangfoldige boformer, især af hensyn til de voksende andel af seniorer. 

Det kan være tæt-lav boliger, tryghedsboliger, plejeboliger, flergenerationshuse, bofællesskaber, tiny houses og andre boformer. 

Dette kan ske flere steder i byen i samråd med lodsejerne. Det kan f. eks. være på kommunens areal vest for Mølbjerg. En ny planlægning for dette område kan rumme mange boligtyper og muligheder for forsyning. 

Referencefotos: 1. Bofællesskabet Lange Eng i Albertslund. 2. Bæredygtige boliger i Nye. 3. Eksempel på tiny house. 

 

 

3. Natur og friluftsliv i balance

Naturen er en af Søvinds største styrker, og det er vigtigt at bevare den. Men der er behov for at trække naturen mere ind i byen og forbedre adgangen til naturen omkring byen. 

Forløbet omkring bækken, der løber gennem byen kan styrkes og synliggøres. Det kan især ske i området omkring kirken og præstegården, og skal naturligvis ske i samarbejde med menighedsrådet og de kirkelige myndigheder. 

Den såkaldte cirkuseng er et kommunalt ejet rekreativt område. Området bruges lejlighedsvis til diverse events, og kan med fordel udvikles til et mere spændende grønt område.

Området skal fortsat kunne bruges til events, men kan udvikles med en mere varieret naturpræget beplantning og enkelte småbygninger, som kan understøtte den rekreative anvendelse.

Der skal her som andre steder findes en god balance mellem ro og aktivt brug.

Der kan også arbejdes med etablering af nye stier ud i landskabet og med opgradering af allerede eksisterende stier, i det omfang der kan indgås aftaler med lodsejerne.

Ligeledes kan det undersøges, om der kan genetableres et fugletårn ved Brigsted Strand, som er et område med et spændende og varieret fugleliv. Tårnet vil komme til at ligge i et fredet område og indenfor strandbeskyttelseslinjen. Det vil derfor kræve dispensationer som kan være vanskelige eller tidskrævende at opnå. 

Fotos: 1. Cirkusengen. 2. Brigsted Strand. 3. Visualisering af fugletårn ved Brigsted Strand.

Kort over eksisterende stier og stiruter omkring Søvind

4. Infrastruktur og mobilitet

Haldrupvej gennem Søvind er både en gennemfartsvej og Søvinds hovedgade. Der skal arbejdes med at ændre vejens indretning, så det bliver mere trygt og sikkert at færdes, både på langs og på tværs af strækningen, også for bløde trafikanter. Herunder at vejen indrettes til en hastighed på 40 km/t. Der er en dialog i gang mellem lokalsamfundet og Vejmyndigheden i Horsens Kommune omkring den konkrete udformning. 

Det skal være muligt for børnefamilier at bo i Søvind uden at have to biler, eller at klare sig helt uden bil. 

Det skal synliggøres hvilke kollektive trafikformer, der er til rådighed for borgerne. Derudover skal der ske en styrkelse af muligheder for samkørsel og delebilsordninger. Det bør undersøges, om der kan etableres en samkørselsplads i udkanten af byen, og om der i den forbindelse også kan være station for lejebiler. 

Der er behov for opgradering af cykelstier mod såvel Horsens som Odder. Det vil gøre det attraktivt for mange at pendle på cykel eller elcykel. Udbyggede stisystemer vil også, i sammenhæng med ovenævnte tiltag på Haldrupvej, gøre det mere sikkert og trygt for børn og andre at komme rundt til skole og fritidsaktiviteter. 

1. Busstoppested 2. Cykelsti 3. Haldrupvej

 

 

5. Rammer for idræt og kultur og fællesskaber for børn og voksne 

Der er rigtigt mange sociale fælleskaber i Søvind. Der findes mange foreninger og fritidstilbud til både børn og voksne. Men en del af disse mangler egnede lokaler. Der mangler f. eks. multianvendelige lokaler, der kan bruges til f. eks. børne-/ungeteater, koncerter og lign. Det kan opfylde et behov for alternativer til foreningsidræt, for de børn og unge, der har mere musiske eller kreative interesser og behov.

Måske kan eksisterede bygninger med en ny organisering og økonomi løse behovet, fremfor at der skal bygges nyt. Mange foreninger har i dag deres eget et lille klubhus eller i nogle tilfælde slet ikke noget sted til opbevaring og møde. Kunne der skabes fælles rammer for opbevaring, møder og styrkelse af partnerskaber mellem foreninger? 

Området omkring skole, SFO, Børnehave/vuggestue (Søvind Samdrift) bibliotek og hal er et vigtigt sted i byen og bør udvikles som et aktivt uderum, fremfor kun at være til parkering. Som nævnt under udfordringer mangler der allerede nu faciliteter og rammer til Søvind Samdrift. Det skal undersøges hvordan bygningsmassen kan optimeres for at imødegå disse udfordringer. 

Visionen for området er, at Søvind Samdrift, lokalarkiv, bibliotek, idrætshal og idrætsfaciliteter skal udvikles til et unikt centerområde for læring og kulturelt samvær. Med Søvinds fremtidige byvækst i mente, vil dette centrum på sigt blive placeret helt centralt i Søvind.

Udviklingen foretages i samarbejde med Søvind Samdrift, idrætsorganisationerne og andre relevante aktører. 

Samtidig bør der ske en trafikal fredeliggørelse af området, hvor der i dag kører busser. Dette sker i en dialog mellem skole, lokalråd og kommune. 

Der er et stort ønske om at samle børn og voksne til fælles aktiviteter. Det kan være i form af et tættere gensidigt samarbejde mellem skole og lokalsamfund. 

 

1. Inspirationsbillede fra områdefornyelse i Brædstrup. 2 og 3. Digitale tegninger fra aktuelt projekt til nyindretning af skolegården udført af Kompan. 

 

Eksisterende bygninger som kan tænkes anvendt på en ny måde. 1. Mejeriet 2. Sandbjerghus 3. SFO-bygningen

 

 

6. Erhvervsliv

Søvind er karakteriseret ved enkelte større erhvervsvirksomheder, håndværkerfirmaer og institutioner, landbrugsvirksomheder i oplandet og mange små firmaer, hvor hovedparten typisk drives fra hjemmekontorer.

Der er ønske om at etablere et erfa-forum for de mange småfirmaer i Søvind med opland – ”Det kan vi i Søvind”

Skabe muligheder for at flere både arbejder og bor i Søvind med opland.

Søvind vil arbejde for at skabe rammer for partnerskaber og samarbejder og at styrken fra erhverv og institutioner også bliver en væsentlig del af Søvind’s profil. Virksomheder, Institutioner, Skole, Kirke skal være vigtige hjørnesten i Partnerskaberne. 

Der er også et forslag om at etablere faciliteter til mindre erhvervsvirksomheder, iværksættere, innovationsvirksomheder, kontorer og klinikker i Søvind i et innovativt og bæredygtigt netværksmiljø. 

På billederne her på siden ses et eksempel på indretning et sådant i miljø en tidligere motorfabrik i Marstal. 

Motorfabrikken Marstal er et eksempel på et netværksmiljø for iværksættere og mindre virksomheder. Fotos venligst udlånt af Motorfabrikken Marstal og fotograf Peter Dalsgaard.