Banegårdskvarteret

Mål for kvarteret

Kvarteret er et Midtby-boligkvarter

Kvarteret er et godt sted at bo for alle aldersgrupper.

Kvarteret har et godt og levende lokalmiljø for alle aldersgrupper.

Kvarteret er Midtbyens uddannelsesmæssige centrum.

Kvarteret er grønt og bæredygtigt med rekreative kvaliteter.

Håndtering af regnvand ses i synlige løsninger på terræn.

Åen udnyttes rekreativt.

Midtbyforbindelsen fra Banegård til Jessensgade styrkes.

Campusområdet skal integreres i kvarteret.

Området foran Banegården skal fungere som en velkomst til Horsens.

Forbindelsen til Bygholm Park skal styrkes via en bro over banen til fodgængere og cyklister.


Handlinger for kvarteret

Horsens Kommune

Gennem de sidste 7 år er store dele af kvarteret forskønnet. Vitus Berings Plads, Kongensgade og busterminalen/ banegårdsområdet er total ombygget.
I 2016-2017 bliver Andreas Steenbergs Plads og Beringsgårdens friarealer omlagt til èn stor plads med en parkeringsetage under en taghave på boligforeningens areal.

Herefter vil den vestlige del af midtbyforbindelsen være total ombygget og forskønnet.

Den nye plan for infrastrukturen skal sikre, at kommende vejanlæg kan servicere banegården, Campusgrunden samt den nord/sydgående trafik gennem Midtbyen.
Ligeledes skal cyklismen opprioriteres med gode cykelstier, god fremkommelighed og gode parkeringspladser.

Der skal bygges flere boliger til unge og studerende i kvarteret, hvor det er muligt. De studerende skal integreres i kvarteret og bidrage til bylivet.

Byggerierne skal ombygges bæredygtigt og energimæssigt.

Regnvandet skal håndteres på overfladen og benyttes til rekreative formål.
Den samlede løsning skal udformes med æstetiske hensyn for øjet og bidrage til en parklignende stemning i kvarteret og omkring Campusgrunden.

Der kan anvendes permeable belægninger på pladser.

Kvarteret får sammenhæng til Bygholm Park via en cykel- og gangbro.

Arealerne langs åen skal udnyttes rekreativt. Dette skal sikres i projekter.

Det skal undersøges, om BaneDKs gamle remissebygning kan bruges som et aktiv i kvarteret.

Boligforeningerne

Boligforeningerne Beringsgården og AAB er i færd med at renovere deres boliger og friarealer.
Omkring 2020 vil stort set alle boliger i området være renoveret og moderniseret.

Begge boligforeninger har butikslejemål ud mod Kongensgade. Der skal holdes liv i gaden med småbutikker og eventuelt cafèer m.v.
Dette bliver lettere, når Campusgrunden bliver befolket.

Boligforeningerne ønsker fortsat samarbejde med VIA, så Campusområdet kan blive integreret i kvarteret.

Nogle af boligforeningernes grønne områder kan bruges af hele kvarteret.
Fx. nedlægges Marius Holst Gade, og arealerne indrettes til en sti-og cykelgennemgang samt friareal til Beringsgården.
Ligesom Vildtsporet løber gennem Blumersgades og Løvenørnsgades bebyggelserne.

VIA

Campusbyggeriets facader mod Andreas Steenbergs Plads skal være åbne og levende. Der skal være funktioner, der er med til at stimulere bylivet på pladsen, fx. en hovedindgang, en kantine, et skole-bibliotek, folke universitetet - funktioner med mennesker og lys i bygningen.

Der skal være adgang gennem byggeriet på Campusgrunden.

Der skal være en grøn forbindelse fra Vitus Berings Park, gennem Marius Holst Gade og Campusgrunden.

Projekter med topprioritet:

Der bygges en bro for fodgængere og cyklister over banen til Bygholm Park.

Campus integreres i kvarteret.