Boliger

Mål:

Kvarteret er et Midtby-boligkvarter

Kvarteret er et godt sted at bo for alle aldersgrupper.


I Banegårdskvarteret er der i dag omkring 1.500 boliger med knap 2.100 beboere.

Med en vækst på knap 16% kommer der flere indbyggere til, også i midtbyen.
I de senere år er der allerede kommet flere boliger til, så tendensen skal fortsættes.
I Banegårdskvarteret skal der fx bygges 240 flere boliger indtil 2030, for at følge med væksten.
Flere boliger giver flere mennesker i Midtbyen og mere byliv.

Der er allerede bygget mange nye boliger i kvarteret. Ved den tidl. Rørfabrik, ved Bastian og ved Blumersgade er der bygget i de senere år.

Marius Holsts Gade

Der skal bygges flere boliger til unge og studerende. Dette skal ske på Campusgrunden, nord for Campus, på BaneDKs arealer og rundt i kvarteret.

Byggerierne skal bygges i god kvalitet, også rent bæredygtigt og energimæssigt.

De studerende skal integreres i kvarteret og bidrage til bylivet. Når Campus tages i brug, vil det sætte sit præg på kvarteret.

Unge vil gå til og fra området, opholde sig på pladser og i parker og handle i området.

De unge vil bidrage med liv i mange af døgnets timer.

Boligforeningerne Beringsgården og AAB er i færd med at renovere deres boliger og friarealer.

Omkring 2020 vil stort set alle boliger og en del af friarealerne i området være renoveret og moderniseret.