Mål
De vigtige torve og pladser skal udvikles, så bylivet får de bedste betingelser
Kunst og arkitektur er en del af byens udvikling
Kvarteret skal give hele byen adgang til vandet og til aktiviteter på vandet.
Kvarteret er den østlige ende af Midtbyforbindelsen, der koncentrerer byliv og aktiviteter.
Kvarteret skal være for alle.
Kvarteret skal inddrage kulturhistorien.
Byrummenes udformning skal tilsammen afspejle den mangfoldighed, der er i midtbyen.
Når der arbejdes med byrummene skal der tages udgangspunkt i rummets særlige identitet, de eksisterende aktiviteter og karakteristika.
Renoveringen og fornyelse skal ske med høj kvalitet og utraditionelle og unikke løsninger, der udfordrer det forudsigelige og understøtter bylivet.
Kunst skal indtænkes i udformningen af byrum. Det skal ske tidligt i processen, så det fra begyndelsen af projektet bliver vurderet hvordan og i hvilket omfang, kunst skal indtænkes i byrummets udformning.
Havnekvarteret er et område under kraftig omdannelse fra erhvervshavn til et attraktivt bymæssigt maritimt boligområde.
I øjeblikket skyder en helt ny bebyggelse op. Området bliver forvandlet.
De nye byrum i kvarteret skal udføres i god kvalitet.
Byrummene i Havnekvarteret skal bidrage til, at der i Horsens Midtby er en mangfoldighed af byrum. Samtidig skal byrummene i en by leve op til en række krav for at have en vis kvalitet. Alle krav kan dog ikke indfries i alle rum. Der drejer sig om:
Her skal være trygt. Både mht. trafik, til kriminalitet og vold og i forhold til ubehageligheder som forurening, støj og støv.
Man skal kunne gå komfortabelt, på gode flader, med noget at se på og opleve og med adgang for alle.
Man skal kunne stå, gerne i byrummets kantzoner med gode støttemuligheder.
Man skal kunne sidde. Sidde i solen, sidde med udsigt, sidde alene eller sammen.
Man skal kunne se. Have kig både kort og langt.
Man skal kunne tale sammen og høre normal tale.
Man skal have mulighed for bevægelse og aktiviteter.
Byrummet skal være i en behagelig skala og give mulighed for at nyde vejret.
Byrummet skal være smukt eller anderledes spændende.
Det nye Havnekvarter skal fremstå attraktivt og i en god kvalitet. Arkitekturen og skalaen skal tilpasses Horsens.
De nye byrum i området skal give hele byen adgang til vandet.
Stueetagerne i den ny bebyggelse skal være åbne og have funktioner, der bidrager til bylivet i kvarteret.
Inderhavnen skal udformes, så der bliver en naturlig sammenhæng med Handelskvarteret og Boulevardkvarteret.
Bebyggelsen på Havnen skal placeres, så de gamle gader nord for kvarteret igen får visuel kontakt med vandet - som de havde tidligere.
Kajkanten skal udformes, så den inviterer til ophold og liv hele vejen fra Inderhavnen ud til Langelinie.
I alle byrum skal der indarbejdes en klimatilpasning, så man forhindrer oversvømmelser af området.
Kunst skal indarbejdes i byrummene, hvor det er relevant. Dette kan ske som skulpturer, byudstyr, belægninger, på bygningerne, i vandet eller andet.
Vejarealerne langs kvarteret er en del af den nye plan for Intrastrukturen. Vejen bliver mindre trafikeret, bliver forskønnet og giver bedre muligheder for fodgængere for at krydse.
Industrimuseet planlægger desuden at gøre områderne ved Strandpromenaden og Ny Havnegade kønnere.