Strategien

Byrådet ønsker en levende og varieret midtby med mange oplevelser!

Det skal være godt at bo i midtbyen, et godt sted at handle, et spændende sted at arbejde og fremfor alt skal midtbyen være kommunens centrale samlingssted.

Det er byrådets politik, at midtbyen skal fortættes. De eksisterende arealer skal udnyttes bedre, gamle utidsvarende områder skal omdannes, og der skal bygges flere boliger.
Det hele skal være i god kvalitet og være med til at løfte byen.

Hvorfor?

Horsens vokser, og derfor er det vigtigt aktivt at tage stilling til, hvordan byen skal indrettes, når vi i dag er 87.700 indbyggere i kommunen og i 2030 forventes at være 101.000 indbyggere.

Horsens Midtby skal være et dynamisk samlingspunkt for hele kommunen. Byen skal være multifunktionel - en vifte af bl.a. bolig-erhverv- handel- kultur- med mange forskellige anvendelser til byens borgere i alle aldre.

Hvordan?

Forud for beslutningen om at udarbejde en midtbystrategi var der gennem 8 år arbejdet intenst med at udvikle Midtbyen. Nu var det tid til at stoppe op, evaluere på de gennemførte projekter, diskutere om den fastlagte kurs stadig var den rette, og slutteligt lave en plan for de næste års arbejde.

Der blev derfor sat gang i en proces, hvor byrådet selv, samarbejdspartere, interessenter og borgere i Midtbyen er blevet informeret om arbejdet med Midtbyen og derefter har diskuteret, kommet med ideer og forslag om udviklingen i midtbyen.

Fra juni 2015 til april 2016 blev der afholdt et stort antal fokusgruppemøder, workshops, offentlige temamøder, observationsstudier, åbne dage i KUBEN og debat på Facebook.
Her skulle virksomhederne, foreningerne og borgerne komme med konkrete ideer og forslag til midtbyens fremtidige udvikling. I alt har over 450 personer deltaget i processen.

D.18.april blev alle, der har deltaget i de foregående 9 måneder inviteret til et opsamlende møde.
Her blev de indkomne kommentarer og ideer diskuteret og prioriteret.

Midtbystrategien, som ses på de følgende faner, er et produkt af dels denne høringsproces, dels af al baggrundsmaterialet og de allerede gennemførte projekter.

Grupper, der har været involveret i høringsprocessen:

Campusgruppe

Boligforeninger

VIA studerende

Bedre Bymiljø

Borgere

 


Ejendomsmæglere

Ældreråd og Handicapråd

Taxa

Skoleledere

Lederne af kommunens kulturinstitutioner

 


Dansk Cyklistforbund

Ungerådet

Detailhandlende

Insero

Byrådet

 


Byens Rådgivere

Business Horsens

Byggefolk og investorer

Facebook brugere

Skoler via Facebook


Alle citater og referater fra processen er samlet i en hvidbog.


 

2 dage i KUBEN

Focusgruppe med repræsentanter fra Ungerådet

Borgere på byrumsvandring

Opsamlingsworkshop d. 18.4.2016