Gadens identitet Åen
Åboulevarden er en af byens helt gamle gader, der havde pakhuse på nordsiden. Den østlige del af gaden udgjorde havnefronten tidligere.
Åboulevarden er i dag en bymæssig boliggade.
Åboulevarden er i dag en vej og en større parkeringsplads.
Der er nogle fine huse langs gaden. Andre er forfaldne og trænger til en kærlig hånd.
Byrummet er meget stort og flyder ud mod øst i vejkrydset.
Gaden inviterer slet ikke til ophold.
I dag fornemmer man ikke, at åen tidligere gik gennem gaden.
Der mangler stemning i gaden.
Fugholm og Badstuestræde er fine passager mellem Åboulevarden og Borgergade.
Ligesom Kirkegyde og Klosterkirkens park er en fin forbindelse.
Der er lavet en uformel passage fra Fugholm, via Lille Fygholm, over Niels Gyldingsgade til Apoteket /Sundhedshuset.
Dette er en meget direkte passage gennem området, med en farlig krydsning af Niels Gyldings Gade.
Den østlige ende af Åboulevarden, hvor åen evt. skal forbindes med fjorden igen.
Gadens udformning
Det skal undersøges, om det er fysisk og økonomisk muligt at flytte åen tilbage til Åboulevarden.
Ved en omlægning vil mange forskellige ting blive berørt: trafikken, parkering, adgang til butikker og private, forsinkelse og håndtering af vand ved skybrud m.v.
Åboulevarden skal fortsat være en bymæssig boliggade med enkelte butikker og cafèer.
Hvis åen kan genplaceres i Åboulevarden, skal der arbejdes med:
Åen skal benyttes rekreativt af gadens beboere og byens borgere.
Åen skal bringe vandet tilbage til byen og invitere ned til Havnen.
Gadens nordside, solsiden, skal indrettes til ophold og aktiviteter. Her bliver mulighed for at indrette svale opholdssteder langs åen.
Trafikken skal tilpasses en udformning med åen i gaden.
Cyklister skal opprioriteres - her laves en god, bred cykelsti.
Cykelstien er en del af Vildsporet, der kan løbe enten i Åboulevarden eller i de nærmeste karreer.
Åboulevarden skal være en vigtig del af Midtbyforbindelsen. Den skal få byen og havnen til at hænge sammen.
Udformningen af åforløbet skal ske på en måde, der kombinerer det rekreative med håndteringen af vandet, så der ikke sker oversvømmelser m.v.
Områdets kulturarv skal synliggøres. Inderhavnen og den gamle å var helt centrale, når varer skulle sejles ind til pakhusene, forarbejdes og sælges på Søndergade.