Bydelen Nørrestrand skal med tiden blive en ”hel” by med skoler, institutioner, fuldt udbygget infrastruktur, med en samlet grøn og blå struktur.
Bydelen Nørrestrand vil rumme et varieret og mangfoldigt udbud af boliger, offentlige formål som f.eks.naturcenter, naturbørnehave, daginstitutioner, skole og plejehjem samt dagligvarehandel og gode muligheder for rekreative aktiviteter, sport og leg.
Bebyggelsesprincipper
Nørrestrand bygges op, så der i områdets nordlige del mod Egebjergvej, Gl. Århusvej og Serridslevvej skabes en ganske tæt by, hvor der kan være plads til at bygge i højden. Her skabes områdets bymæssige kant i ankomsten fra Aarhus Nord. Længere mod syd fastholdes en tæthed, men bebyggelsen trappes ned i højden, så landskabets naturlige fald mod syd understøttes. I den sydligste del af området åbnes bebyggelsen op mod landskabet. Bebyggelsen placeres som øer i en grøn struktur og tilpasses terræn, udsigt og naturindhold. Overgangene mellem bydelens forskellige funktioner, bebyggelser og landskabskilerne udformes, så der både visuelt og funktionelt opnås en optimal sammenhæng.
Bebyggelserne skal understrege landskabets form og samtidig fremstå med forskelligt skala og arkitektonisk udtryk. Der skal være et bredt udbud at boligtyper og ejerformer, så der dannes grundlag for en varieret og mangfoldig beboersammensætning.
Principsnit- bebyggelsens højde følger det naturlige fald i landskabet - Arcvision.
Bydelen vil rumme eksperimenterende bebyggelser, tætte, lave og højere bebyggelsesformer, som skal supplere de mere traditionelle boligudstykninger. I overgange mellem private og halvprivate arealer skal det sikres udsyn og forbindelser.
Nørrestrands byfunktioner som detailhandel, skole, institutioner, beboerhuse, liberalt erhverv samles omkring den eksisterende og kommende infrastruktur med størst intensitet omkring Egebjergvej, Gl.Århusvej, og Serridslevvej. Langs den nordøstlige del af Fiskebæk, samt langs den nordlige del af Nebelvej, kan der også placeres byggeri i en større skala.
I planens vestlige del, syd for Nordre Strandvej, ligger et areal, der ikke er omfattet af landskabsfredningen. Her kan der planlægges for realisering af en naturbørnehave til gavn for beboere i området og et naturcenter, der kan anvendes i sammenhæng med en naturbørnehave, men også som et formidlingscenter både på lokalt og regionalt plan.
I tilknytning til boligenklaverne og landskabskilerne, skal der lokalt være mulighed for service og aktiviteter for borgerne, som f.eks. beboerhuse, netværkshus, væksthuse og nyttehaver, hvor der kan dyrkes lokale fødevarer, udveksles madkulturer og dyrkes sport og leg.
Bebyggelsestypologier
Som princip skitseres her forskellige bebyggelsestypologier, der forholder sig til placeringen i landskabet, udsigt, orientering, vandelementer og beplantninger.
Tæt-lav
Eksisterende lavninger i landskabet kan anvendes til opmagasinering af regnvand. Bassinerne tilpasses det eksisterende landskab og får et naturligt præg med græsser og beplantning, så det får udtryk af en mindre sø i området med rekreativ værdi. Omkring søen kan der etableres en bebyggelse, der forholder sig til det kuperede landskab. Bebyggelsen kan være en tæt-lav bebyggelse, der er bygget op af enheder der forskyder sig i forhold til hinanden og har et samlet arkitektonisk udtryk - Arcvision.
Punkthuse
Der kan opføres punkthusbebyggelser i 3-4 etager i en grønninger. Etageejendomme kan have tage der tænkes som flerfunktionelle, f.eks som tagterrasser eller biotoper, der er beplantede, belagt med sten eller tørv - Arcvision.
Terrassehuse
Etageejendommen skal enten udføres som stænger, der varierer i højde og med forskydninger i facaden, så der skabes en levende og varieret facader eller som grønne terrassehuse, der er højest mod nord og terrassere ned mod syd. På terrasserne kan der skabes grønne rum til ophold og med udsigt mod syd og vest - Arcvision.
Gårdhavehuse og terrassehuse. Der kan etableres forskellige tæt-lave bebyggelser i området. Det kan være samlede bebyggelser som gårdhavehuse eller terrassehuse. Husene skal udformes med et indbyrdes slægtsskab og placeres på langs med terrænkoterne - Arcvision.
Husene kan også være klynger af 5-7 enheder, der delvist forholder sig til et indre fælles rum og på den anden side vender sig ud mod det store grønne rum. Husene har hver deres have - Arcvision.
Eksempel på bebyggelse der bygges ind i landskabet - Arcvision.