Processen

Udviklingsplanen for Nørrestrand- bæredygtig Natur- og byudvikling er et resultat af en proces med inddragelse af direktionen i Horsens kommune, Styregruppen for By- og Havneudvikling, Teknik- og Miljøudvalget, eksperter, investorer, beboerne i området, interesseorganisationer og administrationen i Horsens Kommune. Der er afholdt workshops, naturvandringer, busture i området, informations- og dialogmøder i processen frem mod en Natur - og byudviklingsplan for den nye bydel Nørrestrand.

Hvorfor?

Horsens vokser og de eksisterende i bydele i Horsens er efterhånden fuldt udbygget. Med den seneste revision af de fremtidige byzonearealer i Horsens Kommune er der flere bydele, hvor arealerne til boligudbygning er brugt op.

Derfor er det set i lyset af Horsens Kommunes vækst meget aktuelt at påbegynde planlægningen for, hvor denne langsigtede vækst skal foregå.

Der er allerede i Kommuneplan 2009 nævnt en mulighed for at placere en ny bydel nord for Nørrestrand ved Horsens. Den mulighed bringes nu i spil, så der udlægges et perspektivområde i kommuneplanen, således at der kan dannes et fornuftigt og bæredygtigt grundlag for den langsigtede byudvikling i Horsens.

Området er desuden et af de få områder omkring Horsens by, der ligger udenfor område med særlige drikkevandsinteresser og samtidig ligger området godt i forhold til ikke at påvirke kystnærhedszonen væsentligt. Her er desuden gode muligheder for at koble den nye bydel på den eksisterende by.

Hvordan?

Forud for udarbejdelsen at Natur- og byudviklingsplanen Nørrestrand har der været et politisk ønske om en bred og åben proces.

Ambitionen har været at Horsens Kommunes administration, politikere, interesseorganisationer og borgere i området – i en fælles og åben proces blev en del af udviklingen af de grundlæggende idéer til den nye bydel. Grundtanken har været, at al viden om projektet – også alle mellemregningerne – skulle forankres lokalt.

Processen har bidraget til, at perspektivere områdets konkrete udviklingsmuligheder og dermed skabt grundlag for debat, deltagelse og konkrete bidrag fra interessenter og borgere.

Horsens Kommune udarbejdede i sommeren 2015 en forudsætningsrapport for projektområdet. Siden har der været afholdt workshops, borgermøder og vandringer mens udviklingsplanen har taget form.

Workshop med fokusgrupper med beboere fra området.

Arbejdsdokument fra workshop.

Hvad har vi gjort?

  • Udarbejdet forudsætningsrapport i projektgruppe i administrationen og med Horsens Museum
  • Afholdt visionsworkshop med politikerne
  • Afholdt udviklingsworkshop med eksterne rådgivere, lokale interessenter, projektgruppe samt chefgruppe fra Horsens Kommune
  • Informationsmøde for lodsejere og beboere i projektområdet og Serridslev
  • Afholdt løbende fokusgruppemøder med 3 fokusgrupper fra projektområdet og Serridslev
  • Afholdt workshop med Danmarks Naturfredningsforening
  • Orientering i Grønt råd
  • Orientering i Styregruppen for By - og Havneudvikling
  • Orientering i Klimarådet
  • Møder med forskellige interessenter - landbruget, Dansk ornitologforening, menighedsrådet Vær Kirke og Serridslev Kirke
  • Naturvandring i projektområdet med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologforening, Friluftsrådet, Sportsfiskerne samt projektgruppen.

Visionsworkshop med politikere.

Et tegnet referat fra processen.