Kulturhistorie
Området nord for Nørrestrand ligger på et højt moræneplateau med stejle skrænter, der danner en brat overgang til fjorden og tunneldalkomplekset, der strækker sig ind i landet mod vest. Landskabet er dramatisk og rigt på relief, ikke mindst hvor de stejle skrænter ned mod den lavvandede fjord er furede af erosionskløfter og slugter. Her er tale om et landskab på tværs af tid. Et landskab, hvor historien ligger lag på lag, fra det blev skabt af isen til udskiftningstidens omfordeling af de naturgivne ressourceområder. Det er denne periode, der primært skaber kulturlandskabet, men landskabet gemmer på spor efter menneskets liv og død gennem både forhistorisk og historisk tid. Fra jægerstenalderens bopladser langs kysten til nyere tids industrimiljø.
Kirkerne
Nebels middelalderlige frådstenskirke, hvis hvælving styrtede sammen under en gudstjeneste i 1877, er kun bevaret i form af det gamle våbenhus. Våbenhuset fungerer som kapel for Serridslev sogn. Kirkegården markerer landsbyens centrum og anvendes som mindested, gravplads og udkigspunkt over Nørrestrand. Den er omgivet af et smukt, bevaringsværdigt dige. Det stensatte dige har en højde af 120 cm og er bevokset med vilde græsser og m.v. Kirkegården fremstår som et kulturhistorisk dokument for det oprindelige landsbymiljø.
Serridslev Kirke er Nebel kirkes afløser. Den har lette gotiske stilelementer og blev projekteret i 1877 gennem et samarbejde mellem provsten F.C. J. Høegh-Guldberg og Nebel kirkes daværende ejer geheimråd Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs af Frijsenborg. Kirken ligger umiddelbart nord for kapellet i Nebel, med en smuk udsigt.
Vær kirkeskib og kor blev opført omkring år 1200, mens tårn og våbenhus er tilføjet ca. år 1500. I tårnet er indrettet et kapel hvor rigskansler Peder Griffenfeld ligger begravet. Kirken der har tilhørt Stamhuset Stensballegaard og er smukt beliggende på en øst-vendt orienteret ås, omgivet af to dødishuller.
Indgang til kapellet i Nebel.
Snoet vejforløb forbi kapellet i Nebel.
Kirkebyggelinjer
Da kirkerne blev bygget blev de placeret højt I terrænet, således at de kunne ses vidt omkring. Dette kulturhistoriske element i landskabet bliver der værnet om via kirkebyggelinjen som bestemmer, at der ikke må bygges højere end 8,5 meter, indenfor en radius af 300 meter fra kirken. Serridslev og Vær kirker er omfattet af loven. Ved Vær Kirke er der et smukt landskab, hvorfor der også er naturbeskyttelses- og skovbyggelinje ved kirken.
Kirkeomgivelser
Omgivelserne omkring kirkerne er beskyttet via fredninger og udpegninger i kommuneplanen og områderne inddeles i tre kategorier: Særlige kirkeområde, Kirkens næromgivelse og Kirkens fjernomgivelse.
Særlige kirkeomgivelser kaldes også Provst Exner-fredninger, og er tinglyste fredninger der omfatter både kirkegårdene og de omgivne jordtilliggender. ’Inden for kirkernes beskyttelseszoner kan der kun opføres bygninger, tekniskeanlæg m.v., såfremt det er påvist, at hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed eller samspil med landsbymiljøet ikke tilsidesættes.
Kirken i Vær, som ligger indenfor udviklingsplanens område bliver berørt af denne bestemmelse. Hvorimod Serridslev og Hansted ligger udenfor området.
Kirkens næromgivelse omfatter det bebyggede område, hvor kirkebygningen opfattes som det dominerende bygningselement. Indenfor dette område skal det tilstræbes at bygninger og tekniske anlæg bliver af beskedne dimensioner.
Kirkerne i Hansted og Serridslev har udpegede næromgivelser, disse bliver ikke berørt af udviklingsplanens område.
Kirkernes fjerneomgivelser består af et åbent eller til dels åbne landskab, hvori kirken opfattes som den markante bygning. Hensigten med udpegningen er at bevare området som et åbent agerdomineret landskab. Derfor er udpegningen en tilkendegivelse af, hvor en egentlig byvækst skønnes at være uheldig, set ud fra hensynet til at bevare en sammenhæng mellem kirkeanlægget og det omgivende landskab.
Kirkerne i Vær og i Serridslev har store arealer der er udpeget som Kirkens fjernomgivelser indenfor udviklingsplanens område. Fjernomgivelserne omkring Hansted Kirke går lige til grænsen af området, og bliver derfor ikke berørt.
Serridslevvej og Serridslev Kirke.
Kulturmiljøer
Området nord for Nørrestrand er i dag tyndt befolket, alligevel er det rigt på værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger.
Kommunens udpegede kulturmiljøer:
- Kirkeomgivelser omkring Serritslev Kirke. Vær Kirke, særligt kirkeområde og kirkens fjernomgivelser.
- Stenalderbopladser ved Nørrestrand. Koncentration af stenalderbopladser og skaldynger langs randen af Nørrestrand, placeret indenfor landskabsfredningen.
Derudover skal der fremhæves 3 kulturmiljøer:
Nebel er den næststørste af sognets tre landsbyer, og ligger langs Nordre Strandvej og den sydligste del af Nebelvej. Hvor de to veje mødes lå den forsvundne kirke. Ved reformationen var der 11 gårde i landsbyen, der ejedes af kongen, adlen og bispen. I 1662 var der endnu 11 gårde, hvoraf kongen sad på de 10. I forbindelse med landboreformerne er de fleste gårde siden blevet udskiftet, men langs Nordre Strandvej ligger der fem gårde i den gamle landsby. Gårdene er grundmurede, og alle har en tre eller firlænget gårdstruktur. Flere af bygningerne har høj bevaringsværdi. I landsbyen er der tre bindingsværkshuse, og det ældste, Nebelvej 1, blev opført i 1770 og fungerede som kapellanbolig. Bygningen har høj bevaringsværdi. Som det gælder for Nordre Strandvej og Nebelvej er udviklingen gået uden om Nebel, og der findes her et meget velbevaret, værdifuldt og bevaringsværdigt kulturmiljø. Udenfor landsbyen langs Nordre Strandvej ligger flere bygninger med høj bevaringsværdi. Nr. 44 udskiftet fra Nebel og nr. 47 udskiftet fra Hansted. Den oprindelige Nebel Kirke er forbundet af den kuperede og idylliske nord-sydgående Nebelvej. Vejen er i Nebel by over en længere strækning stensat.
Serridslev ligger i kanten af Natur og byudviklingsplanen. I byen har der tidligere været en smed, en skole. Der findes endnu et forsamlingshus. Den langstrakte landsby har mange bevarede gårde, heraf enkelte indenfor udviklingsplanens område. Langs Toftekærsvej ligger tre gårde med elementer af høj bevaringsværdi.
Vær præstegård ligger alene sammen med kirken. Præstegården brændte i 1928 og blev erstattet af en ny opført i Bedre Byggeskik. Præstegården har høj bevaringsværdi. Kirke og præstegård udgør et sluttet lille gejstligt miljø uden omgivende bebyggelse. Ved Værholm Bæk lå i 1600-tallet en stampemølle, der dog ikke hørte til præstegården.
Hammersholm er et nu forsvundet industriområde. I årene fra 1868 til 1900 lå der her et teglværk og i 1868 til 1887 tilmed et kalkværk. De sidste bygninger blev nedrevet i begyndelsen af 1980-erne og området er I dag et grønt område. Fiskebæk Mølle omtales i slutningen af 1500-tallet. Møllen var en kornmølle, dens præcise placering kendes ikke.
Videnskabernes selskabskort 1787.
Fortidsminder
I Natur og byudviklingsplanens område findes ét fredet fortidsminde. Det ligger ved Nordre Strandvej. Fredningen omfatter både krigergrav og vejsten.
Krigergrav og vejsten ved Nordre Strandvej.
Der ligger et kulturarvsarealet inden for området. Det omfatter skaldyngelokaliteter på nordsiden af Nørrestrand. Langs hele kysten kendes bopladser fra oldtiden, men en del er bortpløjet. På strandengen er der registreret to bopladsområder med skaller (køkkenmøddinger). Fra skallagene er der opsamlet såvel keramik og flintredskaber som velbevaret knoglemateriale og træ. Skallagene dateres til ertebøllekultur i sen ældre stenalder, tragtbægerkultur i tidlig yngre stenalder samt til sen yngre stenalder (senneolitikum). På de højereliggende områder bag strandengen er der registreret bopladsfund fra yngre stenalder med skår, økser og en mængde flint Bopladserne kan være truet af landbrugsdrift, bygge- og anlægsaktivitet, samt ved aktivitet i de marine områder.
Inden for kulturarvsarealet er der 81 registreringer. Heraf 27 overpløjede høje dateret til stenalder og bronzealder. Hertil knytter sig 9 registrerede grave. På plateauet syd for Serridslev ligger højene i henholdsvis grupper/på række. De er placeret topografisk på fremtrædende placeringer i landskabet. Det er sandsynligt, at højene knytter sig til de gamle vejforløb mellem henholdsvis Horsens-Serridslev og Nebel-Serridslev og antyder dermed, at der er tale om vejforløb af betydelig alder. I 23 tilfælde er der fundet bebyggelsesspor fra stenalder. De ligger primært ved kysten samt gravhøjene. Blandt arealregistreringerne er en boplads fra yngre stenalder syd for Nebel. Fra jernalderen er bl.a. registreret en lerkargrav fra romersk jernalder samt kulturlag og affaldsgruber.
Fra middelalder er bl.a. registreret fund af mønter og et lille sølvhængesmykke med gennembrudt ornamentik med en ørnefigur. En tidlig middelalderlig bebyggelse syd for Serridslev er arkæolgisk undersøgt. Dertil kommer en række registreringer, der er dateret bredt til oldtid. Indenfor perspektivområdet, er der registreret mange og signifikante fortidsminder, der viser at arealet altid har været både velegnet og prioriteret ved alle typer af aktiviteter, både i forhistorisk og historisk tid. Det anbefales, at der forud for anlægsarbejder indenfor området foretages arkæologiske forundersøgelser efter Museumslovens §25-27 for at afklare, hvorvidt der er skjulte fortidsminder indenfor det areal der berøres.
Diger
Der er registreret fem diger indenfor området, som er beskyttet efter Museumslovens § 29a. Digerne er bevoksede og er karakterskabende lokalt.
Dige I: Diget er ca. 350 meter langt og bevokset. Diget er etableret i forbindelse med udskiftningen af ejerlavet Hansted By, Hansted og har dannet skel mellem matrikel 10a og matrikel 26. På matrikel 26 har der tidligere ligget en gård, som dog ikke kan ses på kort efter 1930’erne.
Dige II: Diget er ca. 750 meter langt og bevokset med træer. Digets forløb er let slynget, der kan evt. være tale om et vangedige, der går tilbage til driftfællesskabets tid i perioden mellem ca. 1400 og 1777.
Dige III: Diget er ca. 370 meter langt og bevokset med træer. Digets lige forløb antyder at det kan være etableret i forbindelse med udskiftningen af Serridslev By, Nebel ejerlav i 1777.
Dige IV: Det beskyttede dige er ca. 100 meter langt og bevokset. Diget er sandsynligvis etableret i forbindelse med udskiftningen af Vær Præstegård ejerlav. Diget har oprindeligt dannet skel mellem matrikel 1 (Præstegården) og matrikel 2. Diget har fortsat længere nordpå helt op til Værvej.
Dige V: Diget er angivet som beskyttet på kortværk fra Geodatastyrelsen. Her er diget tegnet til at skulle være omkring 170 meter langt. Diget kan dog ikke i dets fulde udstrækning genfindes på det gældende kortværk. Derfor bør digets beskyttelse undersøges nærmere.
Diger der ligger på offentlig ejendom er omfattet af beskyttelsen, også selv om de ikke er angivet på kortværket. Det betyder, at synlige diger der ikke er med på det gældende digekort, vil blive omfattet af beskyttelsen, hvis jorden overtages af f.eks. Horsens Kommune.
Beskyttede diger i projektområdet.
Veje
Vejenes alder i området er meget forskellig og dækker over ændrede færdselsmønstre og behov gennem tid. I grove træk er det muligt tidsfæste nogle af disse ændringer.
Veje der i dag kun regnes som biveje til lokal trafik, havde tidligere en lang mere betydningsfuld rolle. Det gælder i særlig grad Nordre Strandvej. Vejen slynger sig gennem landskabet i harmoni med områdets topografi. Vejens navn er angivet på den genbrugte vildtbanesten, der er opstillet ved Nordre Strandvej 37. Her står Skanderborg Væi – Aarhuus Væi – LIT HER FRA PAA HØY RE HAND HAS HÆR RET VÆI. Vejens alder kendes ikke, men den har i ældre tid uden tvivl tidligt været hovedfærdselsåren mellem Odderområdet og Horsens. I 1854 blev der bygget en bro over Sundet, og trafikken til Hads Herred blev herefter ledt den vej langt uden om Nebel. Det gamle vejforløb Horsens - Nebel – Vær – Blirup og videre er usædvanligt velbevaret.
I slutningen af 1700-tallet blev der opført en endnu meget velbevaret stenkistebro over Fiskebæk, som afløser for en ældre træbro. En mindre stenkistebro over Vær Bæk er desuden bevaret, idet den nuværende Værvej i 1919 fik et lidt nordligere forløb. Den største og mest betydningsfulde af broerne i området er Store Hansted Bro. Broen omtales allerede i 1438, siden blev den erstattet af en imponerende stenbro i 1834, mens den nuværende betonbro er opført i 1958.
En anden gammel vej er Nebelvej, der givetvis gennem hele middelalderen fungerede som kirkevej for indbyggerne i sognets to andre landsbyer Bleld og Serridslev. Siden vendte trafikken. I 1730 blev der opført en skole i Serridslev og fra 1878 måtte Nebel-bønderne tage turen til Serridslev når de skulle til kirke.
I moderne tid er veje tilpasset nye behov. Den gamle landvej mellem Horsens og Aarhus via Serridslev blev i 1980’erne omlagt fra Højbovej til den nuværende nordligere Gl. Århusvej, og senest er der lavet mere sikre forhold for cykellister mellem Stensballe og Serridslev.