Nuværende forhold
Størstedelen af den beskyttede natur, der knytter sig til området, findes i den sydlige del af området – lige nord for selve Nørrestrand. Her findes flere naturtyper, der tilsammen danner en mosaik af et stort sammenhængende naturområde med moser, overdrev, enge og søer. Derudover findes der en række vandløb i området.
Kortet vise udpegninger i kommuneplan 2013.
Landskab og udpegninger i kommuneplanen
Store dele af området er udpeget som lavbundsarealer, økologiske forbindelser, naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsværdige landskaber. Til sammen danner udpegningerne vigtige områder, der sikrer eller kan sikre større sammenhængende naturområder.
Naturområdet Nørrestrand fungerer som et knudepunkt for spredningskorridorer. Mod vest kommer Store Hansted Å, der med sine mange vådområder fungerer som en bred korridor af enge, vandløb og moser. Mod nord udgør Fiskebæk og den omkringliggende ådal en vigtig spredningskorridor, ikke bare for odder, men også for områdets planter og padder. Det er vigtigt at ådalen friholdes for byggeri, og at den fremtidige infrastruktur tager højde for ådalens betydning som spredningskorridor ved at indarbejde fauna og florakorridorer. Mod øst løber en korridor langs Vær bæk, der ved Vær sø skifter retning mod nord langs Haldrup bæk.
Kortet viser natur og vildtreservatets omfang.
Vildtreservat
Nørrestrand blev udlagt som vildtreservat i 1977. Indtil 1982 var jagt tilladt på vandet i den nordlige del af reservatet, men nu er hele reservatet totalfredet, og det er ikke længere tilladt at drive jagt på Nørrestrand. Jagt er dog fortsat tilladt på de privat ejede arealer på nordsiden. Det er især det rige fugleliv, der skal beskyttes. Der er set 230 fuglearter i Nørrestrand. Det er mere end halvdelen af Danmarks fuglearter.
Årsagen til de rige fugleliv er det store sammenhængende naturområde, der består af mange forskellige naturtyper. De største trusler mod det rige fugleliv er færdsel, naturlige bestandsudviklinger og vandforurening.
Kortet viser de beskyttede naturtyper og vandløb i området.
Vandløb
Der er fire vandløb i området. I vest løber Store Hansted Å, fra nord løber Fiskebækken og Nebel bæk ud i Nørrestrand, fra øst løber Vær bæk ud i Nørrestrand. Store Hansted Å er et offentligt vandløb, Fiskebækken, Nebel bæk og Vær bæk er private vandløb. Alle vandløbene er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven og alle vandløb har god økologisk tilstand for smådyr (insekter, snegle, krebsdyr m.m.).
Naturlige vandløb er kendetegnet ved at være placeret højt i terrænet og meandreret (snoet). Det medfører at vandløbene hurtigt går over sine bredder og oversvømmer de vandløbsnære mose og engarealer. Sådanne naturlige vandløb har stenbund, der er levesteder for mange smådyr og fisk. De har lav sandføring, og de vandløbsnære eng- og mosearealer har et godt naturindhold grundet den høje grundvandsstand.
Vær bæk
I området fremstår Vær bæk som et naturligt vandløb.
På billedet ses en strækning af Vær bæk. Vandløbet slynger sig. Stenbunden i forgrunden bruges af havørred som yngleområde.
Nebel Bæk
Dele af Nebel bæk ligger naturligt hen, mens delstrækninger i dag er rørlagt, reguleret og dele af den vandløbsnære mose er drænet og opdyrket.
Her ses et eksempel på et areal, der kan genskabes. Det samme areal er vist på henholdsvis lave målebordsblad 1928-1940 og luftfoto fra forår 2016.
På det gamle kort ses det, at vandløbet er åbent og løber igennem et moseområde. På luftfotoet ses det at vandløbet er rørlagt og moseområdet er afdrænet og anvendes som dyrkningsjord.
Fiskebæk
Fiskebæk er kraftig reguleret. Gamle kort viser at Fiskebæk har haft kraftige slyngninger. Men på gamle kort fra slutningen af det 19. århundrede kan man dog se at Fiskebæk er blevet reguleret.
Reguleringen har medført, at vandløbet er blevet rettet ud, og at vandløbet gnaver mere i brinkerne, og dermed er sandføringen forøget. Den store sandføring giver et større behov for oprensning. Regulerede vandløb med hyppige oprensninger tilbyder ikke mange levesteder til vandløbets dyre- og planteliv. Reguleringen har også medført at vandløbet ligger dybt nedskåret i terrænet og afvandingen af de vandløbsnære enge er forøget.
På billedet ses Fiskebæk henholdsvis på original 1 kort fra 1817 og på luftfoto fra 2016.
På original 1 kortet ses slyngningerne, som Fiskebæk selv har skabt. På luftfotoet fra 2016 se det at Fiskebæk er rettet ud og løber i en lige kanal.
Beskyttet natur
Ud over vandløb forekommer der beskyttede naturtyper spredt i området. Lige nord for Nørrestrand finds flere naturtyper, der tilsammen danner en mosaik af et stort sammenhængende naturområde. Længere mod nord forekommer der enkelte søer, moser og overdrev.
Bilag IV arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.
I forbindelse med udvidelse af Værvej er der registreret spor fra odder, og det vurderes at odderen kan forekomme ved Nørrestrand og i vandløbene i området. Horsens Kommune har ikke konkret kendskab til andre bilag IV arter i området, men Århus Universitet, har registreret flere arter inden for et 10 x 10 km stort grid. Følgende bilag VI- arter kan potentielt træffes i eller nær projektområdet: markfirben, stor vandsalamander, spidssnudetfrø, odder, dam-, vand-, brun-, syd-, trold-, dværg- og langøret flagermus.
Levestederne for disse arter forekommer i området - der en del levende hegn, som kan benyttes som spredningskorridorer for visse arter af flagermus og den gamle skov i den østlige ende af området huser gamle veterantræer, der kan bruges som yngletræer for flagermusene. Desuden kan de søer og vandhuller, der forefindes i området være vigtige trædesten og ynglesteder for områdets padder.
Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes i såvel stillestående som rindende vand, og både i saltvand og ferskvand, især søer og moser med store rørskovsområder. Odder er observeret i Vær bæk og Nørrestrand, og forefindes sandsynligvis også i Nørrestrand og de andre vandløb i området. Trusler mod odderen er opsplitning af levesteder, ødelæggelse af yngle og rasteområder og forstyrrelser fra friluftsliv. Opsplitning af levesteder sker ofte hvor veje krydser vandløb.
Flagermus
Markfirben
Naturpleje
Horsens Kommune har iværksat pleje af flere arealer ved Nørrestrand. Der er gennem en årrække gennemført græsningsaftaler for store arealer. Formålet med naturplejeindsatsen er at bevare de lysåbne arealer og sikre en varieret pleje af arealerne til gavn for de unikke planter og dyrearter, der findes i området. Manglende afgræsning gør, at tætte bestande af høje græsser og urter kvæler de vigtige arter som bl.a. orkidéer, lave græsser og mosser og dermed forringer forholdene på de lysåbne naturtyper. Samtidig vil arealet gro mere og mere til i krat og træer – en stor trussel mod den beskyttede natur.
Eksisterende overdrev.
Kortet viser med gult de arealer, hvor der afgræsses med forskellige kvægracer i dag.
Store områder ved Nørrestrand er i dag udlagt til landbrugsjord i omdrift, men indimellem fletter naturarealer sig ind og nuancerer landskabet. Mod sydvest findes et mindre område med overdrev - en naturtype, der har været i voldsom arealmæssig tilbagegang i Danmark de sidste 200 år.
Overdrevene er kendetegnet ved ofte at ligge på skrånende veldrænede arealer, der har været svære at dyrke, og historisk set indgik disse arealer derfor i græsningsdriften. Overdrevene er domineret af lavtvoksende græsser og urter, men her findes også sjælden mosser, laver og svampe.
Naturskov
I den nordøstlige del af Nørrestrand findes en lille, men meget spændende skov. Det er en fin løvskov med gamle bøgetræer, eg og ask. Mange af træerne er gamle veterantræer, der huser en række levesteder for arter, der ikke findes hos yngre træer. Træerne kan være hjemsted for flere beskyttede arter af flagermus og træerne har samtidig en størrelse, der gør dem egnet som levested for bl.a. større rovfugle.
Skovbilledet er domineret af gamle bøgetræer, der i tidernes morgen er blevet drevet som stævningsskov. Denne specielle driftsform er et sjældent billede i det danske landskab, og et vidnesbyrd på at træerne stammer fra den oprindelige sjældne danske bøgeproveniens – den eneste bøg, der kan tåle denne hårdhændet driftsform.
Normalt vil en så gammel en skov også være hjemsted for sjældne planter, svampe, laver og dyr, der kræver lang kontinuitet, men på grund af forholdsvis lille størrelse, er skoven meget udsat for vind, der gør skoven tør og forarmet.
Sjældne gamle bøgeprovenienser, drevet som stævningsskov.
