OPHOLDSRUM OG LOMMEPARKER

I Midtbyens tætte boligområder er der ingen eller meget begrænset mulighed for at opholde sig, sidde eller lege i de offentlige gaderum.

Da der de fleste steder heller ikke findes egentlige opholdsarealer inde i gårdene, er der et behov for at etablere lokale opholdsrum til især beboere, men naturligvis også til byens øvrige brugere.

Der findes flere huller i facaderækkerne i området, og flere vil midlertidigt eller permanent komme til i takt med Midtbyens fortsatte udvikling, bl.a. gennem bygningsfornyelse.
Selv på små arealer kan man midlertidigt eller permanent indrette lommeparker eller andre lokalorienterede, intime opholdsrum i samarbejde med de omkringboende.

Har du kendskab til små ubenyttede arealer i området, så kontakt os.

Du kan desuden følge os på facebook områdefornyelse Horsens midtby.

Tennisbane i Fugholm

Områdefornyelsens første lille "lommepark" er etableret i Fugholm 16, hvor der ligger en grund, der midlertidig er ubebygget.

Vi har fået lov af ejeren til at indrette en lille lommepark på grunden - indtil der igen skal opføres et hus på grunden.

Så nu ligger her en tennisbane, til stangtennis, samt et par bænke.

Tag godt imod det lille anlæg, hyg jer og tag hensyn til naboerne.

 

Møbelpassagen

Du kan nu gå på opdagelse eller tage en smuk genvej fra Nørregade gennem Søndergadekarréen. Vi arbejder på en smuk midlertidig passage. Vi er ikke færdige endnu, men du kan følge med i projektet her på siden eller på facebooksiden.

Stangtennis i Fugholm

Møbelpassage under opførelse - porten til passagen fra Nørregade

Møbelpassage med de orange fuglehuse og bænke